Den som linker lever

Den 20. 02 .08
Af Martin Sønderlev Christensen

Tags: , bøger, dataøkologi, scraping, UX

permalink

For nyligt åbnede politiken.dk som et af de første store online medier herhjemme op for såkaldte “trackback” og “pingbacks” til blogs som linker til direkte en nyhed eller artikel.

Det er den svenskfødte blogsøgemaskinen Twingly der leverer den grundlæggende service. Ja, det er måske ikke breaking news - men alligevel et ganske interessant “mash up” initiativ. For det første lukker Politiken op for link-love posen, i den forstand at blogs der linker til politiken får masser af google karma, hvorfor de naturligt vil stige i google rank. Og det giver menige blogs en mulighed for at komme ind i et etableret medie, og derved sandsynligvis få flere læsere.

(som det ses linker Politiken tilbage til dette post)

Polititken har ikke som andre online medier satset på dialog på siderne, ved at åbne op for kommentarer og diskussioner på hver artikel. Det bliver som regel ikke den mest frugtbare eller sobre diskussionkultur der gror i halen på en nyhedsartikel, selvom det kan jo også have sin charme! I stedet tapper Politiken nu ind i den “indholds økologi” som lever livligt på nettet. Blogs er i nogen grad beviset på at nettet lever godt som en distribueret netværk, hvor en “samtale” ikke nødvendigvis på en centralt sted, men kan foregå mange steder. I stedet for at drive folk ind på siden og have brugerdialogen her, så går Politiken ind og laver en “noget for noget pagt” med bloggerne - I giver et link, vi giver et link tilbage. Det er god stil og sund fornuft. overvejelser og ekspempler på hvordan den brugerskabte “informations-økologien” på nettet i stigende grad bliver noget virksomheder bør deltage i - og med fordel kan benytte sig af til gavn for alle.

Sidste år verserede en nu sagnomspunden sag i blogosfæren omkring Krak, som ville lænse en stakkels hundekennel ejer for en stak tusindkrone sedler for at linke dybt til et krakkort. Sagen var ganske absurd, og spredte sig hurtigt til etablerede medier, og viste meget godt hvorfor det i nogen grad er umuligt og i høj grad er uproduktivt at “kapsle” sit site ind. På nettet lever man hvis man linker, og i denne link-økonomi skal man yde for at nyde. Enkelte bemærkede sarkastisk at Krak jo netop tjener reklamekroner på at registere og linke til personer. I virkeligheden burde Krak jo betalt penge tilbage for at koble folks navne og adresser (mit og dit, ja!) sammen med “send blomster” og “giv gavekort” funktionaliteter. Noget for noget.
indtil for kort tid siden “kapslede” de fleste aviser deres artikler på nettet, så de var gemt bag abonnement-tunge login. Denne indkapsling har ikke været produktiv og flere og flere åbner op. I stigende grad er det muligt at agregerer relevant og værdifuldt indhold ind i sit site. Og Politiken er altså gået skridtet videre, og åbner samtidig sine sider op for indhold fra andre steder. Det tror jeg vi kommer til at se meget af. Spørgsmålet er hvordan det kan gøres.

For nyligt faldt jeg over en ganske snedig anvendelse af den indholds-økologi der kondenseres på nettet - som jeg tror man kunne lære lidt af. Forlaget Rosenfeldmedia, der (i hvert fald planlægger) at udgive UX (user experience) bøger “høster” bunker kontekstuelt indhold f.eks. via Amazon, Google books, Del.icio.us. Google blogsearch etc. ind i deres side. De har ikke bare skabt en side for deres aktiviteter, men bygget et virksomt interesse- og praksiscommunity omkring UX op i stedet.

De formår på en ganske smart måde at skabe en hulens masse kontekstuelt indhold, rundt om et simpelt indholdsobjekt, ved at lave en række søgninger og api-udtræk på f.eks. klassikeren Steve Krug’s “don’t make me think“. Det giver en meget rig side uden at en indholdsredaktør skal sidde og hælde indhold ind i med en kulskovl. Samtidig er siden et community site, hvor brugerne kan rate og forædle indhold omkring bøger. I det hele taget inter-aktiveres alle indholdsobjekter med kontesktuelle afskrabninger af data fra nettet, som danner et dedikeret Zietgiest univers, hvilke bøger er hotte, hvilke emner snakkes der om - her f.eks. personas.

Denne måde at skabe kontekstuelt indhold på via andre sites kender vi jo allerede fra blogs, som oftest består af flere forskellige services. Og med Facebooks aggressive “apps i apps” platform, vil vi helt sikkert se mere til denne approach.

En side er ikke længere en side.

Kommentarer (4)

Tilfoej en kommentar

Se tidslinje

• « Enhver kritik er forstummet
• » RSS-barnet med de mange navne